- Projekter5

Tagsystemer
En tagkonstruktion i glas og aluminium er en let konstruktion – fysisk og visuelt. Samtidig er der et væld af muligheder for at lave en konstruktion, som geometrisk passer ind i de eksisterende omgivelser.

Facader
Aluminium og glas anvendes i facadesystemer på moderne kontorbygninger og butikker samt mange andre steder. Vi bruger hovedsageligt systemer fra Schüco, som er gennemtestede og højtydende systemer. Schüco har mange forskellige facadesystemer, så alle behov indenfor alu- og glasfacader kan opfyldes. Den mest brugte serie er FW50+ og FW60+.

Rytterlys
Et rytterlys giver mulighed for et rigtig godt naturligt lysindfald på steder, hvor det normalt ikke er muligt, med konventionelle vinduer. Samtidig kan ovenlysvinduet laves særdeles energi effektivt, ved at bruge 3-lags ruder med dobbelt energi. Med Schüco’s FW50+ SI kan opnås U-værdier helt ned til 1,0.

Foldedøre
En foldedør bruges på steder, hvor der skal være mulighed for at åbne helt op, når vejret tillader det. Derfor er foldedørssystemer meget brugte i udestuer og som facade i caféer og butikker. Her giver systemet rigtig god isoleringsevne i vinterhalvåret, og om sommeren kan facaden åbnes helt eller delvist, for at give fornemmelse af at være udendørs. Foldedøre i aluminium kan dog også have andre anvendelser, eksempelvis som skillevæg i et kontorlokale eller andre steder hvor man ønsker en fleksibel opdeling af rummet. Et eksempel er vist på billedet herunder til venstre.

Alu skydedøre
Skydedøre bruges på steder hvor der skal være mulighed for store åbningsarealer, eller hvor pladsen er for trang til en konventionel sidehængt dør. Hos Krintel Entreprise fører vi et stort udvalg af skydedøre, til alt fra uisolerede altanlukninger, til store skydedørspartier med højisolerende 3-lags termoruder.